Carlos Tévez kom for anden kamp i træk på scoringslisten, denne gang med et hattrick, og han lagde også op til en scoring, da City ydmygede oprykkeren.
Med sejren lægger Manchester City maksimalt pres på bysbørnene Manchester United, som søndag tager imod Aston Villa.
Manchester United fører Premier League med 79 point for 33 kampe, mens City har 77 point for 34 kampe.
Carlos Tévez blev i sidste måned taget til nåde af City-manager Roberto Mancini, som ellers havde afvist nogensinde at ville bruge argentineren igen.
Det skyldtes, at Tevez i efteråret nægtede at lade sig indskifte i en Champions League-kamp mod Bayern München.
Mod Norwich bragte angriberen Manchester City foran efter 18 minutter på et flot skud.
Tidligere i første halvleg blev Carlos Tévez fældet i modstanderens straffesparkfelt, men han måtte i stedet indkassere et gult kort for skuespil.
Cirka 10 minutter efter den første scoring servicerede Carlos Tévez landsmanden Sergio Agüero med en fremragende aflevering, som Agüero behandlede efter fortjeneste.
2-0 til Manchester City, og der blev ikke scoret yderligere i første halvleg.
Seks minutter inde i anden halvleg fik Norwich skabt spænding, da indskiftede Andrew Surman reducerede til 1-2.
Manchester Citys dynamiske argentinere punkterede dog kampen med to mål inden for to minutter, da der resterede cirka et kvarter af kampen.
Først scorede Carlos Tévez på hovedstød, og kort efter scorede Sergio Agüero også sit andet mål.
Med cirka 10 minutter tilbage af kampen fuldendte Carlos Tévez sit hattrick med scoringen til 5-1.
Tevez opfangede en dårlig tilbagelægning og sendte dagens femte argentinske City-scoring i nettet.
Til allersidst fik indskiftede Adam Johnson scoret til tenniscifrene 6-1 for gæsterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker