Tévez mister kortet og får 250 timers samfundstjeneste
Manchester City-angriberen Carlos Tévez slipper for fængsel, men må i stedet udøve 250 timers samfundstjeneste og undvære sit kørekort de næste seks måneder - samt betale en bøde på 1000 pund.
Sådan lyder dommen fra retten i Macclesfield nær Manchester, hvor argentineren onsdag har erkendt sig skyldig i at køre bil, selvom han var frataget kørekortet, og at køre i en bil, som ikke var forsikret. Det skriver The Guardian.
Den 29-årige argentinske stjerne tilstod på sit modersmål - ved hjælp af en spansk tolk.
Carlos Alberto Tévez, som er hans fulde navn, forklarede desuden, at han endnu ikke har fået et britisk kørekort, fordi han har kæmpet med at bestå teoriprøven, som foregår på engelsk.
Den 8. marts blev Tévez arresteret i Macclesfield i en Porsche Cayenne uden det kørekort, han var blevet frataget af retten i Manchester i januar.
Dengang skyldtes dommen, at han havde ignoreret breve fra politiet, som drejede sig om overtrædelse af fartgrænser i hans Hummer.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker