Carlos Tévez blev dømt færdig som fodboldspiller i Manchester City af sin manager Roberto Mancini, da han angiveligt afviste at lade sig indskifte mod Bayern München i en Champions League-kamp tirsdag aften.
Men den argentinske fodboldstjerne var slet ikke modvillig, fortæller han i en presseerklæring.
- I München tirsdag havde jeg varmet op, og jeg var klar til at spille. Dette er ikke tiden til at gå ind i specifikke detaljer om, hvorfor det ikke skete. Men jeg ønsker at slå fast, at jeg aldrig nægtede at spille, siger Carlos Tévez.
Manchester City tabte 0-2 til Bayern München, og den engelske klub ligger nu nummer tre i gruppe A med kun et point, mens tyskerne fører gruppen med seks point.
Den argentinske angriber føler sig misforstået, efter Roberto Mancini i hårde vendinger slog fast, at Tevez aldrig kommer til at spille for City igen - ikke så længe italieneren er manager i klubben.
- Jeg vil gerne undskylde alle misforståelser over for Manchester Citys fans, som jeg altid har haft en tæt forhold til.
- De ved, at jeg når jeg er på banen, giver jeg altid det bedste for klubben. Ser vi fremad, er jeg altid klar til at opfylde mine pligter over for klubben, siger Carlos Tevez.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker