Skiltet har skabt stor debat i England, da det henviser til Tévez' tidligere manager i Manchester United, Alex Ferguson.
Ordene RIP - eller på dansk "hvil i fred" bruges ofte på gravstene, men 70-årige Ferguson lever i bedste velgående.
Derfor undskylder de nykårede mestre nu officielt over for Alex Ferguson.
- Klubben vil gerne udtrykke de mest dybtfølte undskyldninger til Alex Ferguson og Manchester United for episoden, og det den må have bragt med sig, siger en talsmand.
Carlos Tévez tager også afstand fra budskabet på papskiltet.
- Jeg blev revet med af stemningen, og det var ikke min hensigt at være respektløs over for Alex Ferguson, som jeg ser op til som person og manager, fortæller angriberen.
Tévez fik sandsynligvis papskiltet med den kontroversielle tekst stukket i hænderne af euforiske fans, efter at City vandt mesterskabet foran Ferguson og United.
Carlos Tévez repræsenterede Manchester United fra 2007 til 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned