Thailandsk par sender Clara Tauson og makker ud
Første runde blev endestationen for Clara Tauson og makkeren i doubleturneringen i Wimbledon. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Clara Tauson og makker Eléonora Molinaro nåede ikke længere end første runde i Wimbledons doubleturnering.
Heller ikke doubleturneringen blev nogen stor succes for danske Clara Tauson i juniorernes Wimbledon.
Det danske tennistalent tabte med makkeren Eléonora Molinaro 6-2, 6-7, 3-6 til parret Mananchaya Sawangkaew og Thasaporn Naklo fra Thailand.
Det var anden gang på få dage, at Tauson mødte Mananchaya Sawangkaew. I første runde af juniorernes singleturnering sendte hun den thailandske modstander ud.
Til gengæld blev ottendeseedede Tauson sendt ud i anden runde i en tæt kamp mod amerikanske Lea Ma.
Så langt nåede Clara Tauson og Eléonora Molinaro end ikke. Til trods for doublens status som tredjeseedet blev det dansk-luxembourgske par sendt ud efter tre sæt i første runde.
Det startede ellers godt for Tauson og makkeren, der brød fire gange i første sæt og bragte sig foran 1-0 i sæt.
Andet sæt blev afgjort i tiebreak, og her tog det thailandske par tre minibreaks, hvilket var nok til at sikre sætsejren på første sætbold.
Thailænderne bragte sig på 5-0 i tredje og afgørende sæt, og selv om Tauson og Molinaro forsøgte med et comeback, lykkedes det ikke at svare igen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde