Thiago Silva tager et år mere i Chelsea
Thiago Silva har spillet lidt over 100 kampe for Chelsea. (Arkivfoto). Foto: Tony Obrien/Reuters
Chelsea og Thiago Silva er blevet enige om en kontraktforlængelse, så stopperen er i klubben frem til 2024.
Thiago Silva kommer også til at være at finde i Chelseas forsvar i næste sæson.
Fredag aften meddeler Chelsea, at den brasilianske midterforsvar har fået sin kontrakt forlænget med et år. Det betyder, at den nu udløber i sommeren 2024.
Dermed behøver Chelsea-fans altså ikke frygte, at Silva er væk til sommer.
- For at være ærlig er jeg så glad for at kunne fortsætte karrieren hos "the Blues", siger Silva på holdets hjemmeside.
- Da jeg skrev under på min første kontrakt her, var det for at være her et år. Nu er det allerede det fjerde. Jeg kunne ikke have forestillet mig det, men det er virkelig et meget specielt øjeblik for mig at skrive under og blive her i Chelsea.
Thiago Silva kom til Chelsea i sommeren 2020. Inden da havde han spillet for Paris Saint-Germain i otte år og før det AC Milan i tre år.
Den 38-årige forsvarsveteran har spillet 106 kampe for Chelsea og blandt andet været med til at vinde Champions League for London-klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker