Thomas Bjørn med helt fremme på Wentworth
Thomas Bjørn har fået en fremragende start på BMW PGA Championship, hvor han indtager en placering i toppen.
Den danske golfveteran åbnede torsdag med en runde i 69 slag - tre under par på banen i Wentworth i England. Det rækker til en delt sjetteplads.
Foreløbig fører sydafrikanske James Kingston turneringen efter en runde i 66 slag - seks under par.
Bjørn kunne notere en eagle, fire birdier og tre bogeyer på sit scorekort.
Anders Hansen fik også en fin åbning i 70 slag, hvilket placerer ham på en delt 12.-plads.
Søren Kjeldsen brugte 74 slag på førstedagen og er placeret langt tilbage i feltet. Det samme er Thorbjørn Olesen og Søren Hansen, der brugte 76 slag. Andreas Hartø og Joachim B. Hansen klarede sig endnu dårligere.
Første runde blev ikke spillet helt færdig, da en lille gruppe spillere blev sendt op i klubhuset på grund af mørkets frembrud.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker