Thomas Bjørn misser cuttet i USA efter katastroferunde
Thomas Bjørn brugte 78 slag på anden runde ved Honda Classic. Det er otte slag over banens par.
Golfspilleren Thomas Bjørn får ufrivilligt fri resten af weekenden.
Danskeren missede cuttet efter en forfærdelig anden runde ved PGA-turneringen Honda Classic i Florida.
Bjørn færdigspillede anden runde lørdag formiddag amerikansk tid, da dele af fredagens runde blev udsat som følge af mørkets frembrud.
Inden afbrydelsen var det allerede gået ned ad bakke for Thomas Bjørn, der havde brugt tre slag over par på de første 11 huller.
Bjørn genoptog anden runde med en bogey på hul 12. På de sidste tre huller blev det til to bogeys og en dobbeltbogey, hvilket betyder, at Bjørn samlet gik anden runde i otte slag over par.
Sammenholdt med en første runde i par var det fire slag for meget til at være med i resten af turneringen.
Ireren Padraig Harrington fører turneringen i syv slag under par.
Han jagtes af Patrick Reed i seks slag under par, mens Ian Poulter og Brendan Steele er fem under.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned