Thomas Bjørn rutsjer tilbage i US Masters
Golfspilleren Thomas Bjørn brugte 74 slag på at komme igennem de 18 huller på Augusta-banen søndag og ender dermed med en totalscore i par i årets udgave af US Masters.
Danskeren var inden finalerunden kun tre slag fra førstepladsen på en delt femteplads, men han blev aldrig en trussel for de førende. En birdie på banens tredje hul blev udlignet af en bogey på hul ni, og de afsluttende ni huller gik danskeren i to slag over par.
Bogeys på 14., 16. og 17. hul plettede scorekortet, men Thomas Bjørn må glæde sig over at have forbedret sin hidtil placering i Masters - en 18.-plads i 2002.
Den anden danske deltager, Thorbjørn Olesen, brugte 75 slag søndag og gik til omklædning med en placering som nummer 44.
Det var frem for alt en elendig start, der gav danskeren endnu middelmådig runde. Olesen var seks over par efter de første fire huller, blandt andet fordi han lavede en triplebogey på andet hul.
Furesø-spilleren fik dog samlet sig og fik flot kontrol over slagene på de resterende 14 huller, der blev gennemført i tre under par.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde