Thomas Bjørn har gjort det igen.
For anden gang på under to uger har den danske golfspiller vundet en turnering på European Tour. Det skete søndag i Schweiz, hvor Thomas Bjørn endte med at være hele 20 slag under par.
Den danske sejr kom i hus efter en fænomenal søndag af Thomas Bjørn, som på finaledagen noterede sig for hele ni slag under par. Undervejs lavede han blandt andet en eagle på 15. hul
Det var mere end nummer to, tyske Martin Kaymer, kunne hamle op med. Kaymer gik søndagens runde i seks slag under par og slutter fire slag efter Bjørn med i alt 16 slag under par.
Thomas Bjørn har turneringen igennem kæmpet sig fremad efter en udmærket, men bestemt ikke prangende start i torsdags.
Lørdag tog Bjørn dog et godt skridt opad, og han lå inden søndagens finale på en fjerdeplads efter blandt andre Caroline Wozniackis kæreste, Rory McIlroy, som dog blev henvist til en delt tredjeplads.
Triumfen i Schweiz er danskerens tredje turneringssejr på European Tour i denne sæson og hans anden i træk.
Sejren kommer således i kølvandet på sidste uges triumf i Skotland, hvor Thomas Bjørn efter et maraton-omspil over fem huller vandt Johnnie Walker Championship foran fire andre spillere.
Danmark var ved søndagens finalerunde i Schweiz også repræsenteret af Søren Hansen og Søren Kjeldsen. De to navnebrødre var dog ikke i nærheden af Thomas Bjørns suveræne førsteplads.
Hansen og Kjeldsen sluttede henholdsvis på en delt 18.-plads og en delt 32.-plads.
Jeppe Huldahl og Thorbjørn Olesen klarede fredag ikke cuttet til weekendens runder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned