Thomas Bjørn tangerer banerekorden på Wentworth
Thomas Bjørn gjorde en god golfrunde til en fremragende af slagsen på de sidste ni huller af torsdagens førstedag ved BMW PGA Championship.
Med fem birdies og en enkelt eagle på hjemturen sluttede han dagen i bare 62 slag, hvilket er 10 under par. Han tangerer dermed svenskeren Robert Karlssons banerekord på Wentworth fra 2010.
Dengang var banen dog vurderet til at være en lille smule nemmere, og derfor var par sat til 71 slag i modsætning til de 72 i dag.
Dermed har Thomas Bjørn bragt sig komfortabelt i spidsen for turneringen, som Anders Hansen vandt i 2002.
De nærmeste konkurrenter var på det tidspunkt, hvor Bjørn var færdig, fire slag efter danskeren, men flere af de andre deltagere - herunder nordirske Rory McIlroy - havde ikke engang påbegyndt deres runde endnu.
Et mindre regnskyl betød nemlig, at spillet måtte afbrydes en overgang på grund af faren for lynnedslag, og det forsinkede tidsplanen en del.
PGA Championship er en af de større turneringer på European Tour med en samlet præmiesum på 4,75 millioner euro.
Førstepræmien lyder på 791.660 euro, og hvis Thomas Bjørn vinder den, vil det næsten tangere hans hidtil største pengepræmie.
Han fik således 795.338 euro for at vinde Nedbank Golf Challenge i sydafrikanske Sun City tilbage i december.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker