Thomas Delaney er færdig ved VM grundet en skade
Thomas Delaney ses her forlade banen i kampen mod Tunesien på grund af en skade. Nu er han færdig ved VM i Qatar. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Thomas Delaney, der udgik mod Tunesien med en skade, kommer ikke til at spille mere ved VM i Qatar.
Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney er færdig ved fodbold-VM i Qatar på grund af en skade. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) onsdag aften på Twitter.
Den danske midtbanespiller rejser hjem og står til cirka fire ugers genoptræning, oplyser DBU.
- Vi vil savne ham både på og uden for banen. Andre spillere er klar, og vi har en stærk trup til de næste kampe, siger landstræner Kasper Hjulmand.
Danmark spillede 0-0 i den første kamp ved VM, hvor modstanderen var Tunesien.
Dermed blev det til under en halvlegs fodboldspil for Delaney ved VM. Sevilla-spilleren udgik i slutningen af første halvleg efter en hård tackling, hvor han slog sig.
31-årige Delaney har været fast mand på landsholdet siden 2016. Han har spillet 72 landskampe og lavet 7 mål.
I tirsdagens VM-premiere blev Delaney afløst af Mikkel Damsgaard, hvilket skubbede Christian Eriksen ind i en mere central rolle på Danmarks midtbane.
Ud over Damsgaard og Eriksen råder Hjulmand også over Pierre-Emile Højbjerg, Christian Nørgaard og Mathias Jensen som centrale midtbanespillere.
Desuden kan Daniel Wass både udfylde rollen som back og central midtbanespiller. Det har han vekslet meget med i denne sæson for sit klubhold, Brøndby.
Tidligere har Hjulmand også skubbet Andreas Christensen op på midtbanen i enkelte kampe, så landstræneren har flere muligheder i den tilbageværende trup på 25 spillere.
Hjulmand så bort fra midtbanespillere som Casper Nielsen, Philip Billing og Morten Hjulmand, da han udtog sin VM-trup.
Danmark skal lørdag møde Frankrig i sin anden gruppekamp ved VM. Fire dage efter kampen mod Frankrig venter den sidste gruppekamp mod Australien.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker