Thomas Delaney laver selvmål i Dortmunds remis
Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney (til højre) blev noteret for et selvmål for Dortmund søndag aften. Foto: Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Daniel Roland/Ritzau Scanpix
Borussia Dortmund spillede 2-2 ude mod Eintracht Frankfurt i en kamp, hvor Thomas Delaney lavede selvmål.
Thomas Delaney var uheldig at sende bolden i eget net få minutter før tid, så Borussia Dortmund endte med at spille 2-2 ude mod Eintracht Frankfurt i den tyske Bundesliga.
Med det uafgjorte resultat er Dortmund placeret på tredjepladsen med ti point efter fem kampe.
Den belgiske midtbanespiller Axel Witsel bragte Dortmund foran 1-0 efter 11 minutter.
Frankfurt-angriberen Andre Silva udlignede til 1-1 få minutter før pausefløjt.
I anden halvleg scorede Jadon Sancho til 2-1 for Dortmund, som længe så ud til at løbe med sejren.
Men i det 88. minut blev bolden spillet hårdt ind foran mål, hvor Delaney forsøgte at sparke den væk, men kom til at lave et selvmål. Delaney spillede hele kampen.
Jacob Bruun Larsen sad på bænken i hele kampen for Dortmund, mens målmanden Frederik Rønnow gjorde det samme for Frankfurt.
I søndagens anden kamp i Bundesligaen vandt Borussia Mönchengladbach med 2-1 hjemme over Fortuna Düsseldorf.
Gladbach har ligesom Dortmund ti point efter fem kampe, men er på grund af en dårligere målscore end flere af de øvrige hold nummer seks i den tætte top.
RB Leipzig topper ligaen med 13 point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned