Thomas Delaney misser Bundesliga-opgør med muskelskade
Thomas Delaney er potentielt ude i et stykke tid med en muskelskade. Han havde ellers startet alle Dortmunds kampe efter coronapausen. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Dortmund håber at få den danske midtbanespiller Thomas Delaney tilbage i løbet af indeværende sæson.
Den danske Dortmund-spiller Thomas Delaney går glip af lørdagens opgør i Bundesligaen mod Düsseldorf.
Årsagen er en muskelskade, oplyser Bundesliga-klubben på Twitter.
- Thomas Delaney er ude på grund af en muskelskade. Vi håber, at han kan komme tilbage i denne sæson, lyder det.
28-årige Delaney var ellers kommet fint i gang efter coronapausen.
Den danske landsholdsspiller har således startet inde på Dortmunds midtbane i samtlige fem kampe efter de godt to måneders pause på grund af coronavirus. Klubben har vundet fire ud af de fem kampe.
Dortmund ligger på andenpladsen i den bedste tyske fodboldrække med syv point op til førerholdet, Bayern München.
Dortmund skal lørdag eftermiddag besøge Düsseldorf, der ligger tredjesidst i Bundesligaen. Den danske forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen sidder lørdag på bænken for værterne.
Gæsternes midtbane bliver i Delaneys fravær udgjort af Emre Can og Axel Witsel. Fronttrioen består af Jadon Sancho, Julian Brandt og Thorgan Hazard, mens det norske stortalent Erling Haaland sidder på bænken.
Topholdet Bayern München møder senere lørdag Borussia Mönchengladbach.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde