Thomas Frank efter 1-3: Vi spillede på FCM's præmisser
Brøndby åbnede sæsonen på skuffende vis, da de på udebane tabte 1-3 til FC Midtjylland. De blå-gule var i mange af spillets facetter et skridt efter de midtjyske værter, der fuldt fortjent trak sejren i land.
Cheftræner Thomas Frank peger på, at kampen blev spillet for meget på FC Midtjyllands præmisser.
- Det var en kamp, der bliver spillet for meget på Midtjyllands præmisser. Det var en åben kamp, som vi ikke fik godt nok kontrol over, blandt andet fordi vi smed for mange nemme bolde, siger Thomas Frank.
Frank mener ydermere, at fysikken var afgørende for kampens udfald.
- Altafgørende for at præstere i en kamp er aggressivt pres og at vinde dueller og andenbolde. Og der vidste vi, at FC Midtjylland er stærke.
Simon Makienok fik scoret for Brøndby, men den lange angriber var ikke tilfreds med holdets præstation.
- Vi skulle 100 procent have leveret en bedre fysisk kamp, og vi skulle have været stærkere i nærkampene, slår Makienok fast.
- Det vi leverede skal forbedres markant til næste kamp.
Selvom Brøndby ikke fik presset FCM tilstrækkeligt og måtte tage hjem med et 1-3-nederlag i bagagen, mener Thomas Frank ikke, at det giver grund til yderligere investering i spillertruppen.
- Vi er glade for de spillere, vi har. Jeg er altid i dialog med Per (Rud, sportschef, red.) i forhold til tingene, men vi er tilfredse
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker