Thomas Frank efter afklapsning: Jeg må kigge indad
Hvis man ikke konstant er på i en Premier League-kamp, kan det volde problemer, konstaterer Thomas Frank.
Brentford og Thomas Frank er nødt til at kigge indad.
Det siger den danske cheftræner efter klubbens hidtil største nederlag i Premier League på 1-4 til Southampton tirsdag aften.
- I en Premier League-kamp gælder det, at hvis vi ikke er på hvert eneste sekund af kampen, så kan vi komme i problemer, siger Thomas Frank til Brentfords hjemmeside.
- I dag blev vi straffet hårdt på det første hjørnespark.
- Så formåede vi faktisk at komme tilbage i kampen og udviste fantastisk mentalitet og scorede et fantastisk mål af Vita (Vitalij Janelt, red.), siger han.
Thomas Frank erkender, at det var svært at komme tilbage i kampen, efter at Southampton kom foran 2-1 i det 37. minut på et uheldigt selvmål af målmand Álvaro Fernández.
- Nogle gange var de lidt mere på bolden end os, men de var ikke farlige. De skabte ikke mange chancer, og kampen var rimelig åben.
Få minutter inde i anden halvleg øgede Southampton dog føringen til 3-1 på et mål af Armando Broja.
- Så var det en done deal, konstaterer den danske cheftræner.
- Meget af det handler om timingen af målene. Timingen dræbte totalt kampen.
- De scorede fire mål på fem chancer. To af dem kunne de ikke misse. Så alt i alt er vi nødt til at være på 100 procent. I dag er vi nødt til at kigge indad, jeg er nødt til at kigge indad. Spillerne skal være bedre på bolden, siger han.
Resultatet sender Southampton op på 11.-pladsen i tabellen, mens Brentford ryger en enkelt plads ned som nummer 13.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde