Thomas Frank er månedens manager efter ubesejret december
Thomas Frank (til højre) giver hånd til Tottenham-manager José Mourinho (til venstre) efter tirsdagens Liga Cup-semifinale mellem Brentford og Tottenham. Tottenham endte med at vinde opgøret 2-0. Foto: Paul Childs/Reuters
Paul Childs/Reuters
En imponerende december betyder, at Brentford-manager Thomas Frank bliver hædret som månedens manager.
Den danske manager Thomas Frank har fået prisen som månedens manager i The Championship efter en række flotte præstationer med Brentford.
Det fremgår af English Football Leagues (EFL) hjemmeside.
EFL repræsenterer de tre ligaer, der ligger lige under den engelske toprække, Premier League. Herunder altså også den næstbedste, The Championship.
Det er for december, at den 47-årige dansker modtager titlen.
Brentford gik ubesejret igennem julemåneden og blev noteret for i alt seks sejre og tre uafgjorte. Klubben sluttede især stærkt af med en Liga Cup-sejr over Newcastle og ligasejre over Cardiff og Bournemouth.
- Vi spillede ni kampe i december og blev ikke besejret. Det er en stor bedrift, siger Thomas Frank på EFL's hjemmeside.
- På tværs af hele Europa er der ikke nogen hold, der har spillet flere kampe end Brentford denne sæson. Det kræver en stor indsats fra alle at fortsætte med at præstere på så højt niveau, og alle bør være rigtig stolte, lyder det.
Det er anden gang, at Thomas Frank bliver kåret som månedens manager i The Championship. Senest skete det i juni.
Brentford har forud for denne sæson sagt farvel til profilerne Said Benrahma og Ollie Watkins. Alligevel ligger mandskabet til i toppen af The Championship.
Holdet er på fjerdepladsen med 41 point efter 22 kampe.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker