Thomas Frank om fjerde nederlag i træk: Min krop brænder
Thomas Frank stoler på, at Brentford nok skal komme tilbage på sporet trods fire nederlag i træk. (Arkivfoto) Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Thomas Frank er træt af nederlaget til Norwich, men han er tilfreds med indsatsen i opgøret.
Brentford skuffede fælt mod Norwich lørdag eftermiddag.
Thomas Franks tropper tabte på hjemmebane med 1-2 til bundproppen og har nu tabt fire Premier League-kampe i træk.
Det gør ondt på den danske cheftræner i London-klubben.
- Min krop brænder. Jeg hader at tabe. Jeg er knust i aften, men jeg har en regel om, at efter 24 timer skal vi se fremad igen. Ellers kan man ikke være i den her verden, siger Thomas Frank til BBC.
Han slår fast, at der ikke er grund til panik hos oprykkerne.
- Vi er selvfølgelig irriterede og frustrerede over at tabe fire kampe i træk. Det kan vi ikke løbe fra. Men det er så vigtigt, at vi kigger på præstationerne - ellers kan vi ikke opnå stabilitet, siger han til sin klubs hjemmeside.
Han mener, at Brentford har spillet gode kampe mod både Chelsea, Leicester og Norwich, mens han erkender, at præstationen i nederlaget mod Burnley var knap så god.
Thomas Frank er da heller ikke af den opfattelse, at nederlaget til Norwich, der efter kampen fyrede cheftræner Daniel Farke, var fortjent.
- Vi startede utrolig godt og lagde pres på Norwich, men pludselig blev Mathias Normann til Lionel Messi, rundede fem spillere og sendte bolden i nettet.
- Men jeg kan ikke klage over hverken indsats, mentalitet eller disciplin. Jeg tror på præstationer, og hvis vi bliver ved sådan her, klarer vi den fint, siger Thomas Frank.
Brentford er placeret som nummer 14 i Premier League-tabellen og har fire point ned til Burnley på den forkerte side af nedrykningsstregen.
Ser man den anden vej, er der fem point op til Manchester United på femtepladsen. Næste opgave er en udekamp mod Newcastle. Først venter dog en landskampspause.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker