Thomas Helveg fylder 39 år om godt to uger, men det har ikke forhindret den tidligere landsholdsspiller i at underskrive en ny kontrakt med superligaklubben OB.
Helveg har dog besluttet, at aftalen, der udløber til nytår, bliver karrierens sidste.
- OB har været igennem en spændende sæson, og jeg forventer, at vi står foran endnu et godt år, hvor vi vil præge ligaen og spille store europæiske kampe. Det vil jeg gerne være en del af, og jeg har fortsat lysten til at spille fodbold på topplan, siger Helveg i en pressemeddelelse.
Klubbens direktør, Kim Brink, glæder sig over, at man kan gøre brug af Helvegs rutine i efterårets kampe, hvor der blandt andet er Europa League-pladser på spil.
Thomas Helveg har indtil videre spillet 221 kampe for OB. Han spillede der, indtil han skrev kontrakt med italienske Udinese. Siden har han været i AC Milan, Inter, Norwich og Borussia Mönchengladbach, inden han vendte hjem i januar 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde