Thomas Kahlenberg er ikke en del af Morten Olsens trup på 21 spillere til venskabskampen mod England den 9. februar i Parken.
Landstræneren så i weekenden Kahlenberg spille centralt for Wolfsburg i en position på midtbanen, hvor Morten Olsen selv tidligere har placeret spilleren. Det skete blandt andet i 1-0-sejren over Island i september.
Den løsning duer dog ikke i kampen mod England og næppe heller i den vigtige EM-kvalifikationskamp i Norge den 26. marts.
- Der er visse kampe mod visse modstandere, hvor den løsning ikke duer, siger Morten Olsen.
- Og på de andre positioner - som 10'er eller i venstre side - synes jeg i øjeblikket, at de andre er bedre. Jeg har også meddelt ham, at det er grunden til, at han ikke er med, siger landstræneren.
Morten Olsen har også udeladt en anden af landsholdets rutinerede spillere i form af Per Krøldrup til truppen mod England. /ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned