Thomas Kahlenberg kan få Brøndby-comeback søndag
Thomas Kahlenberg kan vende tilbage for Brøndby søndag aften. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel
/ritzau/Khan Tariq Mikkel
24. april 2016 var sidste gang, Thomas Kahlenberg spillede for Brøndby. Søndag kan han få comeback.
Klubikonet Thomas Kahlenberg kan søndag aften få sin første superligakamp i mere end et år, når Brøndby spiller på udebane mod FC Midtjylland.
Den 34-årige midtbanespiller er således med i Brøndbys trup til kampen, fremgår det af klubbens hjemmeside.
Anføreren har været fraværende grundet skader i både lår og hofte, og han er blevet opereret i løbet af sin skadespause.
Brøndby er ramt på midtbanen til kampen i Herning, så Kahlenbergs mulige comeback kommer belejligt, da Rodolph Austin er ude med karantæne, og Hany Mukhtar døjer med foden.
I november var Kahlenberg ikke sikker på, at han ville blive i stand til at spille fodbold på højeste niveau igen.
- Det er mit overordnede mål, men jeg er selvfølgelig bevidst om, at det er sidste chance, og hvis ikke det lykkes, så er jeg afklaret med, at det er slut til sommer.
- Jeg går all in på at blive klar. Det ville selvfølgelig være ærgerligt at slutte sådan, men omvendt er jeg trods alt ikke 24 år længere, så det er en del af gamet. Den vil selvfølgelig være hård alligevel, sagde han dengang.
Kahlenbergs kontrakt med Brøndby udløber ved udgangen af juni. Han blev hentet hjem af den københavnske vestegnsklub i 2013 efter otte år i udlandet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde