Thomas Mogensen stopper på landsholdet
Håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson fik mandag et kedeligt opkald fra Thomas Mogensen.
Den 31-årige playmaker fortalte islændingen, at han ikke længere er til rådighed for landsholdet.
- Jeg har ikke overskud nok til at få familie, klubben og landsholdet til at hænge sammen, siger Mogensen til Flensborg Avis om grundene til sit farvel.
Thomas Mogensen valgte allerede efter OL i London i 2012 at tage en tænkepause med hensyn til landsholdet, og den varede indtil EM på hjemmebane i januar, hvor han var med til at vinde sølvmedaljer.
Efterfølgende bad han endnu engang om betænkningstid, og det er altså endt med, at han har valgt landsholdet fra.
- Jeg føler ikke, at jeg har overskud nok, så derfor bliver jeg nødt til at vælge fra. Og det bliver desværre landsholdet, siger Mogensen til Flensborg Avis.
Thomas Mogensen har netop forlænget sin kontrakt med Flensburg-Handewitt, så den gælder de kommende fire sæsoner.
Han har spillet 106 landskampe siden debuten i 2003 og har bortset fra OL i 2008 og VM i 2013 deltaget i alle slutrunder siden EM i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub