Thomas Pidcock kører alene i mål i Strade Bianche
Ineos Grenadiers-rytteren Thomas Pidcock kørte alene over målstregen som vinder i det italienske endagsløb Strade Bianche, hvor rytterne blandt andet skulle køre 63 kilometer på grusveje. Foto: Fabio Ferrari/Ritzau Scanpix
Britiske Thomas Pidcock var i udbrud i lang tid, inden han kørte over målstregen som vinder i Strade Bianche.
Britiske Thomas Pidcock vandt lørdag det italienske endagsløb Strade Bianche efter omkring 50 kilometer i udbrud.
Pidcock var i udbrud sammen med Alessandro De Marchi i lang tid, inden Pidcock kørte fra italieneren med omkring 20 kilometer til mål.
De Marchi blev efterfølgende indhentet af fire andre ryttere, der alle forsøgte at indhente Pidcock.
Pidcock kæmpede med næb og kløer frem mod målstregen. Bag ham lå blandt andre Jumbo-Visma-rytteren Tiesj Benoot, der satte flere angreb ind i forsøget på at nå frem til briten.
Forfølgerne nåede dog aldrig frem til Pidcock, der kunne køre alene over målstregen som vinder med 20 sekunder ned til franske Valentin Madouas.
Seks danskere stillede til start i løbet, der skulle afgøres på en 184 kilometer lang strækning med start og mål i byen Siena.
I alt 63 kilometer skulle køres på grusveje fordelt over 11 sektorer. Desuden skulle rytterne klatre 3107 højdemeter.
Andreas Kron endte som den bedste dansker og blev nummer ti i løbet, 1 minut og 35 sekunder efter Pidcock.
Sammen med to andre ryttere lå Kron i en forfølgergruppe og var nærmeste forfølger til Pidcock med omkring 35 kilometer til mål.
Senere blev danskeren indhentet af otte andre ryttere, inden Benoot, der endte som nummer tre, splittede gruppen ad med sine angreb.
Udgaven af løbet var nummer 17 i rækken. Stjernerytteren Tadej Pogacar, der ikke var en del af feltet i år, kørte først over målstregen i 2022 tæt forfulgt af danske Kasper Asgreen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker