Det er ikke altid trænerens skyld, når et fodboldhold taber kampe. Det er meldingen fra Brøndby-backen Thomas Rasmussen, efter at nogle af klubbens fans igen råbte "Nielsen raus" efter træner Kent Nielsen, da Brøndby søndag tabte 2-4 hjemme mod Esbjerg i SAS Ligaen.
- Jeg har hørt det før, og jeg synes desværre, at det er sørgeligt, at der bliver sunget sådan nogle ting. Der er ikke nogen, der hellere vil vinde kampene end Kent, siger Thomas Rasmussen til B.T.
Han mener, at spillerne bærer hovedansvaret.
- En gang imellem er det for nemt at skyde skylden på træneren. Vi spillere har et ansvar, og det skal vi kunne tage på os. Når tingene ikke kører, skal vi kigge på os selv i spejlet og erkende, at det, vi har leveret, ikke er godt nok, siger Thomas Rasmussen.
Brøndby er nummer fire i SAS Ligaen, fem point efter førende OB.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde