Thomas Sørensen accepterer degradering i Stoke
Den danske målmand Thomas Sørensen er nu tredjevalg i Stoke, hvor hans kontrakt udløber til sommer.
Den danske fodboldmålmand Thomas Sørensen er langt fra spilletid i Premier League-klubben Stoke.
Efter at have været andenmålmand i en lang periode er han nu degraderet til at være tredjemålmand i klubben.
- Det er nu engang situationen, og jeg har accepteret, at jeg er røget ned som tredjemålmand, siger Thomas Sørensen til MX.
Han er dumpet ned i hierarkiet, efter den 21-årige Jack Butland er kommet retur efter et lejeophold. I forvejen er bosnieren Asmir Begovic førstemålmand.
Derfor må Sørensen udskifte sin plads på bænken med et sæde helt ude på tribunen.
Han har kontraktudløb til sommer og forventer selvsagt ikke at forlænge med klubben. Men muligvis fortsætter han i en anden klub.
-Jeg kan godt tage et par år til. Lige nu har jeg lysten, men jeg træffer nok først en beslutning, når vi nærmer os sidst på sæsonen, siger den 38-årige målmand.
Sørensen, der nåede 101 A-landskampe for Danmark, har tidligere spillet for OB, Sunderland og Aston Villa.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde