Det spørgsmål blev torsdag aften aktuelt, fordi den danske landsholdsmålmand blev sat til at vogte målet i Europa League-nederlaget på 0-1 ude til Valencia.
Stokes manager, Tony Pulis, plejer nemlig at lade reservemålmanden spille alle kampe i cupturneringerne, og selv Stokes egen hjemmeside spekulerede i, om reserven Asmir Begovic derfor havde tilbageerobret pladsen som førstemålmand.
Ifølge Tony Pulis er der intet odiøst i, at Thomas Sørensen var på mål mod Valencia.
- Jeg ønskede bare at give Thomas en kamp, siger manageren til Sky Sports.
- Asmir har spillet de seneste kampe, og jeg har hele tiden roteret. Jeg mener, at målmændene ligger meget tæt på mange måder. Jeg mener, at Thomas gjorde det fremragende, siger han.
Thomas Sørensen indledte denne sæson som andetvalg hos Stoke, men han erobrede pladsen i målet tilbage tidligt i sæsonen.
Stoke røg ud af Europa League med samlet 0-2 efter de to kampe mod Valencia.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned