Landsholdsmålmand Thomas Sørensen er definitivt ude af tirsdagens EM-kvalifikationskamp hjemme mod Cypern i Parken.
Søndag forlod den 34-årige fodboldmålmand landsholdslejren i Helsingør på grund af den hofteskade, han fik i 3-1-nederlaget mod Portugal fredag.
Thomas Sørensen fik en forstrækning i hoften midt i første halvleg af kampen og måtte lade sig udskifte. Allerede lørdag fik Stoke-keeperen besked på, at han formentlig skal holde en uges pause.
Derfor tyder alt på, at 26-årige Anders Lindegaard fra Aalesund i Norge får sin tredje landskamp, når Danmark spiller mod Cypern. Lindegaard blev skiftet ind i kampen mod Portugal, og spillede hele EM-kvalifikationskampen mod Island i september, hvor Thomas Sørensen også var skadet. I begge kampe gjorde Lindegaard en god figur for Danmark.
Landstræner Morten Olsen valgte allerede lørdag at udtage Efsborg-målmanden Jesper Christiansen som ekstra reserve, ligesom FC Midtjyllands Jonas Lössl allerede er i truppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie