Når man ikke spiller ret meget, kan man godt være jublende glad, når man endelig kommer på banen. Også selvom man er 35 år og har prøvet lidt af hvert i karrieren.
Nogenlunde sådan kan situationen beskrives for den danske fodboldmålmand Thomas Sørensen. Torsdag aften fik han sine første spilleminutter for Stoke City i sæsonen, da den engelske klub vandt 1-0 ude over schweiziske Thun i Europa League-kvalifikationen.
- Et rigtig godt resultat og et clean sheet, skriver Thomas Sørensen på sin Twitter-profil med henvisning til, at han holdt målet rent.
- 1-0 giver et rigtig godt udgangspunkt til returkampen. Dejligt at få spillet en turneringskamp, skriver den danske landsholdsmålmand, som var med i alle 90 minutter.
Thomas Sørensen er reserve for Asmir Begovic i Stoke, og derfor var hans hidtil eneste spilletid i sæsonen før Thun-kampen, da Danmark i sidste uge tabte 1-2 til Skotland i Glasgow.
I sidste sæson fik Thomas Sørensen primært spilletid i de engelske cupturneringer, og hvis Stoke kommer videre til Europa League-gruppespillet, vil han øge sine muligheder for at spille.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker