Der er godt nyt for landstræner Morten Olsen. Stoke-målmand Thomas Sørensen er i så megen bedring efter den albueskade, han pådrog sig i en kamp mod Chelsea den 24. april, at han igen kan gribe og kaste med bolde.
Det fortæller han i et interview med The Stoke Sentinel.
- Den anden skanning viser virkelige fremskridt, og nu er jeg meget fortrøstningsfuld. Selvfølgelig er der stadig en del ledskader, men det heler virkelig godt.
- Vi er i gang med at genoptræne, og jeg har lige haft mine første øvelser med bold, og det føltes virkelig godt, siger han.
Thomas Sørensen satser på at være klar til kamp, når Danmark møder Sydafrika i den afsluttende VM-træningskamp den 5. juni på afrikansk jord.
- Jeg har fem uger til den første VM-kamp, så der er ingen grund til at overtræne.
- Jeg håber at komme til at spille en træningskamp før VM for at være helt sikker på mig selv og for at spille i en kampsituation, før det hele går i gang, siger Thomas Sørensen.
Danmark spiller sin første VM-kamp mod Holland den 14. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker