Thomas Sørensen regner med at være skadefri og klar, når Danmark den 14. juni spiller holdets første kamp ved VM-slutrunden mod Holland.
- Inden for to uger kan jeg træne fuldt med igen. Så det skulle give mig god tid til at være klar til den første VM-kamp, siger Thomas Sørensen til TV2 Sporten.
Stoke-spilleren fik torsdag skannet sin skadede albue, som han kom galt af sted med under en Premier League-kamp mod Chelsea i sidste måned.
- Jeg er utrolig lettet. Det har været en grå sky at have hængende over sig. Selvom det har set positivt ud, så er man jo altid lidt i tvivl. Man frygter jo det værste engang imellem, siger Thomas Sørensen.
- Jeg har selvfølgelig været heldig og så heler min krop bare utrolig godt, så det er jo kun dejligt, siger han.
Landstræner Morten Olsen har udtaget fire målmænd til sin VM-bruttotrup på 30 spillere.
Med Thomas Sørensen klarmeldt og Brøndbys Stephan Andersen som sikker toer, ser det ud til, at Kim Christensen fra IFK Göteborg og FC Københavns Jesper Christiansen skal kæmpe om den sidste målmandsbillet til Sydafrika.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde