Danske Thomas Sørensens drøm om en sejr i FA Cup-finalen glippede, da Manchester City lørdag slog Stoke på Wembley med 1-0.
Stoke-keeperens indsats var ellers aldeles prangende, men i sidste ende var det ikke nok i kampen mod City-stjernerne, der i dele af kampen var fuldstændigt dominerende.
Allerede fra kampens start satte det stjernebesatte Manchester City-hold sig på den prestigefulde finale og kunne sagtens have punkteret spændingen allerede i kampens indledning.
Særligt argentinske Carlos Tévez og den altid kontroversielle Mario Balotelli virkede oplagte, og Thomas Sørensen havde en stor andel i, at Stoke kunne gå til pause uden at være bagud.
I en stime velspillede angreb tvang City-offensiven Sørensen ud i flere pragtredninger. Blandt andet formåede danskeren lige nøjagtigt at vippe nærgående langskud fra både Tevez og Balotelli forbi Stoke-målet.
Tony Pulis' tropper virkede i første halvleg generelt ikke til at have kræfter til meget andet end at forsvare, og heller ikke holdets karakteristiske lange indkast var særligt vanskelige for City at afvise.
Efter pausen lignede Stoke ikke længere et hold, der ville stille sig tilfredse med at have nået til finalen.
Stoke-spillerne rykkede generelt længere frem på banen og blev med en halv time igen for alvor farlige, da Kenwyne Jones rev sig fri af City-forsvaret og burde have sendt Stoke mod den største triumf i klubbens 148-årige historie.
Sådan skulle det dog ikke gå. Manchester City-spillerne kombinerede sig efter 75 minutter igen gennem Stokes forsvar, og lidt tilfældigt havnede bolden foran Yaya Toure, der fra kort afstand bragede bolden i mål.
Thomas Sørensen var chanceløs. I de sidste minutter kastede Stoke alt frem, men City lukkede af.
Med sejren har Manchester City vundet den første betydelige titel i 35 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker