Det danske landshold skal forsøge at frustrere Portugal, når danskerne på fredag møder EM-grupperivalerne i Porto. Det mener landsholdskeeper Thomas Sørensen, som går efter mindst fire point i de næste to kampe, som også tæller næste uges hjemmekamp mod Cypern.
Portugal har skuffende kun hentet et enkelt point i Danmarks gruppe efter uafgjort hjemme mod Cypern og nederlag ude til Norge.
Men portugiserne har ansat Paolo Bento som ny landstræner, og Cristiano Ronaldo er blevet klar igen, så holdet kommer måske med ny gejst, forudser Thomas Sørensen.
- De forventer kun en sejr. Så det gælder for os om at modstå det pres, som vil komme, og så ved vi også, hvor frustrerede de kan blive. Vores opgave bliver at frustrere dem og sørge for at få publikum imod dem, for så kan Portugal blive et helt andet hold at spille imod, siger Thomas Sørensen.
Der kan derfor sagtens lure en gentagelse af kampen for to år siden, hvor Danmark vandt en flot sejr på 3-2.
- Vi tager derned for at få point. Kan vi tage fire point med fra de næste to kampe vil det være et godt udgangspunkt. Men seks point vil være perfekt, fastslår Stoke-spilleren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde