Det danske fodboldlandshold skal muligvis rejse til sommerens VM-slutrunde i Sydafrika uden førstemålmand Thomas Sørensen, der blev albueskadet og måtte lade sig udskifte af Stokes Premier League-kamp mod Chelsea søndag.
- Albuen er i hvert fald gået af led. Vi håber, at de (lægerne, red.) kan "klikke" albuen på plads, og at han ikke skal opereres. Men skal han opereres, så er det tvivlsomt, om han kommer med til VM, siger Stoke-manager Tony Pulis til nyhedsbureauet AP.
Skaden opstod, da Salomon Kalou scorede sit andet mål i kampen og samtidig stemplede Sørensen med begge sine fødder.
Thomas Sørensen måtte have en iltmaske på, da Stokes lægehold kom på banen og tilså ham, inden han blev spændt fast til en båre og skiftet ud til klapsalver fra det medfølende hjemmepublikum.
Behandlingen af Thomas Sørensen var så langvarig, at dommeren måtte lægge syv ekstra minutter til i første halvleg.
Den danske landsholdsmålmand blev skiftet ud ved stillingen 2-0 til Chelsea, og som om det ikke var slemt nok for Stoke, så sluttede kampen med knusende 7-0 til Chelsea, der med sejren overtager førstepladsen fra Manchester United.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub