Thomas Thomasberg fik ikke lov at gå arbejdsløs ret længe. Den 11. august blev han fyret som cheftræner i SAS Liga-klubben FC Midtjylland, og søndag oplyser FC Hjørring så, at Thomasberg overtager trænersædet i 2. divisionsklubben fra nytår.
Aftalen løber i halvandet år og glæder klubbens sportsdirektør Jacob Krüger.
- FC Hjørring har virkelig gjort et scoop. Thomas er uden tvivl et af Danmarks største trænertalenter, og vi er både glade og stolte over, at det er lykkedes os at tilknytte så dygtig en træner til FC Hjørring, og vi er utroligt glade for, at Thomas har indvilget i allerede at hjælpe os her i resten af efteråret, fastslår Jacob Krüger, der har spillet sammen med Thomasberg i AaB og som kommer til at fungere som assistenttræner i det første halvår, på klubbens hjemmeside.
Thomas Thomasberg fyldte 35 år i torsdags og spillede på højeste niveau for AaB og siden FC Midtjylland i perioden fra 1991 til 2004. Han blev assistenttræner for Erik Rasmussen i FCM og afløste siden Rasmussen som cheftræner - en position han nåede at besætte i et års tid, inden han blev fyret.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker