Thomasberg fratræder øjeblikkeligt i Hobro
Thomas Thomasberg sagde i forrige måned sit job op som cheftræner i Hobro IK for at blive træner i Randers FC. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thomas Thomasberg var på kontrakt til 1. oktober i Hobro, men kan nu begynde som cheftræner for Randers FC.
Superligaklubberne Hobro IK og Randers FC er blevet enige om en aftale, der med øjeblikkelig virkning sender Thomas Thomasberg til Randers som cheftræner.
Det skriver Hobro IK i en pressemeddelelse.
Thomas Thomasberg blev tidligere på året præsenteret som ny træner i Randers, når hans kontrakt med Hobro udløber 1. oktober.
- Det er mest optimalt for alle parter, at Thomas kan påbegynde sit arbejde i Randers FC fra opstarten af sæsonen 18/19. Vi vil gerne takke Hobro for at finde en løsning, som er positiv for alle parter, siger direktør i Randers FC, Søren Pedersen.
Thomas Thomasberg har været træner for Hobro siden 2017, hvor han kom til fra en stilling som assistenttræner for netop Randers.
Thomasberg glæder sig til at kunne starte arbejdet op i Randers, inden den nye sæson går i gang.
- Jeg er glad for, at klubberne er blevet enige om en løsning, så jeg nu kan komme i gang med mit nye arbejde.
- Jeg har været ekstremt glad for at være i Hobro IK både som træner og som menneske, og jeg vil gerne sige tak til spillere, stab og alle i og omkring klubben for en rigtig god tid.
- Nu ser jeg frem til at komme i gang i Randers FC, siger Thomasberg i pressemeddelelsen.
Også i Hobro er man tilfreds med den nye aftale.
- Det er glædeligt, at vi er blevet enige med Randers FC om en aftale vedrørende Thomas' fremtid, så vi alle kan komme videre, siger sportschef i Hobro IK, Jens Hammer Sørensen.
Hobro meddelte tidligere på måneden, at klubben har ansat Allan Kuhn som ny træner.
Randers endte den seneste sæson i Superligaen andensidst, inden slutspillet gik i gang. Hobro endte på syvendepladsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde