Thomns skød Sydhavsøerne til den første sejr

Team Sydhavsøerne kom sent frem til lørdagens udekamp mod Ribe i håndboldmændenes 1. division: Bussen gik i stykker undervejs og man måtte rekvirere en anden. Derfor kom kampen i domkirkebyen i gang med en halv times forsinkelse. Men bus-problemerne generede ikke Team Sydhavsøerne, som spillede sæsonens første sejr i hus med cifrene 30-27 efter 14-14 ved pausen.

Sejren blev en realitet efter en spændende afslutning, hvor lollikkerne afgjorde kampen. Ribe lignede en vinder, da jyderne scorede seks gange i træk i anden halvleg og bragte sig foran 22-17. Men så trådte Nakskov-drengen Jesper Thomns i karakter. Han svingede venstrehånden igen og igen og scorede hele 12 gange - heraf ni i anden halvleg.

Den tidligere TMS Ringsted-spiller Søren Lund gjorde det også rigtig godt. Han blev primært brugt i forsvaret, men scorede også tre gange.

Læs mere i Folketidende mandag




Nakskov-drengen scorede 12 gange i 30-27-sejren i Ribe.

Offentliggjort Sidst opdateret