Norske Thor Hushovd var hurtigst, da 6. etape af cykelløbet Vuelta a España torsdag blev kørt over 151 kilometer fra Caravaca de la Cruz til Murcia.
Cervélo-rytteren var hurtigst i den afsluttende spurt og henviste italieneren Daniele Bennati fra Liquigas-holdet til andenpladsen.
Sloveneren Grega Bole blev nummer tre.
Tre udbrydere havde ellers et forspring på over ni minutter, men de blev indhentet af feltet, som tog en del tid på en stigning cirka 17 kilometer fra mål.
Her blev nogle af de store sprinternavne sorteret fra, men den robuste Thor Hushovd formåede at følge med de forreste.
I den samlede stilling fører belgieren Philippe Gilbert fortsat. Han blev nummer seks på etapen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde