Thorbjørn Olesen ender som nier i Skotland
Golfspilleren Thorbjørn Olesen sluttede på niendepladsen i Johnnie Walker Championship på European Tour.
Den 23-årige dansker kæmpede sig op i top-10 på lørdagens runde og formåede at forsvare den position på sidstedagen.
Olesen gik søndagens runde i fire under Gleneagles-banens par efter en dag med seks birdies og to bogeys.
Dermed sluttede han med en samlet score på 273 slag, hvilket var tre slag mere end en trio bestående af skotske Stephan Gallacher, Ricardo Gonzalez fra Argentina og engelske Tommy Fleetwood.
Sidstnævnte vandt turneringen, da han lavede en birdie på første omspilshul, mens de to andre gik hullet i par.
Mads Ørum Madsen sluttede på en delt 14.-plads, mens Anders Hansen blev nummer 17 i turneringen, som for to år siden blev vundet af landsmaden Thomas Bjørn.
Bjørn deltog også i år, men formåede ikke at kvalificere sig til weekendens finalerunder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned