Thorbjørn Olesen er ude af topstriden i Ohio
Thorbjørn Olesen havde ikke en af sine bedste dage på golfbanen i tredje runde af PGA-turneringen Memorial Tournament i Ohio.
Danskeren, der efter et flot spil fredag var avanceret til en sjetteplads, gik runden i to slag over par, og er nu hele otte slag efter den førende på en delt 31. plads. Thorbjørn Olesens scorekort indeholdt fire bogeys og to birdies.
Paul Casey havde også svært ved at finde rytmen. Englænderen lå ellers i spidsen efter de første to runder, men lørdag gik han fire slag over par og er gledet ned på en delt femteplads.
Turneringen føres nu af dette års vinder af US Masters, amerikaneren Bubba Watson, i 12 slag under par.
Verdensranglistens nye nummer ét, australieren Adam Scott, er tre slag efter på en fjerdeplads, mens nordireren Rory McIlroy med en runde på 69 - tre under par - er rykket 10 pladser frem til en 14. plads.
Lørdagens bedste runde stod amerikaneren Ben Martin for. Med en 65'er - syv slag under par - strøg han 53 pladser frem i feltet til en placering som nummer 11.
Turneringen i Ohio har en samlet præmiesum på 6,2 millioner dollar.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker