Thorbjørn Olesen falder ud af top-10 i Irland
Thorbjørn Olesen tabte terræn på tredje runde og får svært ved at vinde turnering i Irland. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Peter Cziborra/Ritzau Scanpix
Trods en stabil runde i et slag under par må danskeren veksle en sjetteplads til en placering som nummer 14.
Golfspilleren Thorbjørn Olesen får svært ved at vinde denne uges Irish Open på European Tour.
Lørdag faldt danskeren otte placeringer tilbage og indtager en samlet 14.-plads før søndagens sidste runde.
29-årige Olesen kom rundt i 69 slag - et enkelt slag under banens par - efter en stabil runde med to birdies og en enkelt bogey.
Danskeren har seks slag op til den førende, englænderen Robert Rock, der lørdag satte banerekord på Lahinch-banen med en tredje runde i 60 slag - 10 slag under banens par.
Ud over Thorbjørn Olesen har Jeff Winther spillet sig videre til weekendens finalerunder i Irland. Winther er dog helt nede som nummer 62 i den samlede stilling.
Der spilles i alt om pengepræmier for 46 millioner kroner i Irland. Vinderen kan rejse hjem med 7,7 millioner kroner.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde