Thorbjørn Olesen jagter mere succes i USA
Foto: Mike Ehrmann /Scanpix
Mike Ehrmann /Scanpix
Thorbjørn Olesen er atter tilbage i USA, hvor den danske golfspiller de kommende dage skal forsøge at følge op på sin store succes ved US Masters.
Olesen skal i denne uge forsøge sig mod den amerikanske golfelite i Zürich Classic i New Orleans.
Den 23-årige dansker slog for alvor sit navn fast for to uger siden, da han blev nummer seks ved US Masters.
Selv om Thorbjørn Olesen fik en skidt indledning på turneringen med en runde i 78 slag - seks over banens par - så spillede han sig op i førerfeltet med flotte runder i 70, 68 og 68 slag.
Til sidst var han kun fem slag efter den australske vinder, Adam Scott.
Præstationen på Augusta-banen i Georgia indbragte Thorbjørn Olesen en præmiecheck på 278.000 dollar. Pengene betyder, at han har opnået et midlertidig medlemskab på PGA Touren.
Det betyder, at han måske får mulighed for at stille op til flere turneringer i USA den kommende tid, hvis arrangørerne beslutter sig for at invitere ham. Danskeren er samtidig tæt på at spille sig til et fuldt PGA-medlemskab i 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde