Thorbjørn Olesen kaster sig ind i topstriden i Qatar
Golfspilleren Thorbjørn Olesen er med helt fremme inden lørdagens sidste runde af European Tour-turneringen Qatar Masters i Doha.
Olesen gik tredje runde i 68 slag, fire under par, og samlet sender det danskeren helt op på en delt tredjeplads.
Han er kun et slag efter de førende Rafa Cabrera-Bello fra Spanien og Steve Webster fra England, og dermed er sejren inden for rækkevidde.
Tredjepladsen er et spring på 13 pladser, og i det hele taget har Thorbjørn Olesens præstation i Qatar været præget af udpræget stabilitet.
De tre runder er afviklet i henholdsvis 68, 69 og 68 slag, og samlet giver det 11 slag under par.
Også Søren Hansen havde en fin dag med 68 slag. Veteranens placering i den samlede stilling lider dog under, at han kom noget sløjt fra start. Derfor indtager Hansen en beskeden placering som nummer 33.
Sidste dansker i finalespillet, Søren Kjeldsen, er nummer 57.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned