Thorbjørn Olesen kniber sig videre som eneste dansker
Thorbjørn Olesen er videre i Italien som eneste dansker. Foto: /ritzau/AP/Chris Omeara/arkiv
/ritzau/AP/Chris Omeara/arkiv
Golfspilleren er delt nummer 50, inden han lørdag spiller den første af weekendens finalerunder i Milano.
Thorbjørn Olesen er eneste dansker i feltet, når finalerunderne ved golfturneringen Italian Open spilles lørdag og søndag i Milano.
Og danskeren skal oppe sig gevaldigt, hvis han bare skal nærme sig spillerne i toppen.
Thorbjørn Olesen ligger på en delt 50.-plads, efter at han fredag gik anden runde i 69 slag, to slag under par.
Danskeren leverede samme score torsdag i første runde, så han samlet er noteret for 138 slag.
Det er ni slag efter Italian Opens førende duo, der består af australieren Marcus Fraser og englænderen Matt Wallace.
Marcus Fraser leverede sin bedste runde nogensinde i European Tour-sammenhæng, da han efter ni birdies gik fredagens runde i 62 slag.
Anders Hansen og Thomas Bjørn klarede med samlet 139 slag akkurat ikke cuttet til finalerunderne.
Thomas Bjørn leverede ellers en flot runde fredag i 66 slag.
Lasse Jensen sluttede samlet i 140 slag, mens Lucas Bjerregaard brugte 141 slag.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker