Thorbjørn Olesen lægger ud med nederlag i Kina
Selv om European Tour holder vinterpause, bliver der stadig spillet golf rundt omkring.
Således er danske Thorbjørn Olesen i denne weekend i aktion i Kina, hvor det gælder Royal Trophy, som er en venskabelig dyst mellem et udvalgt europæisk hold og ét fra Asien.
Olesen fik ikke den bedste start på opgøret, da han fredag morgen dansk tid sammen med spanieren Alvaro Quiros tabte en foursome mod sydkoreanerne Kim Kyung-tae og Kim Hyung-sung.
Det europæiske par lagde ud med en bogey på første hul og fik aldrig udlignet undervejs i hulspilsmatchen.
Og da sydkoreanerne på 16. hul lavede deres fjerde birdie på dagen og bragte sig foran med fire huller, var der ikke mere at spille om.
Sammenlagt fører Asien med 3-1 efter førstedagen. Kun det britiske par David Howell og Marc Warren formåede at vinde deres match.
Royal Trophy fortsætter lørdag og søndag, hvor der spilles henholdsvis fourballs og singler.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned