Thorbjørn Olesen misser topresultat i Sverige
Thorbjørn Olesen blev delt nummer fire i Sverige. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Andrew Brownbill
/ritzau/AP/Andrew Brownbill
Nordea Masters i Barsebäck blev vundet af italienske Renato Paratore. Thorbjørn Olesen blev nummer fire.
Golfspilleren Thorbjørn Olesen missede søndag sejren ved Nordea Masters i Sverige.
Den 27-årige dansker sluttede på en delt fjerdeplads i den svenske European Tour-turnering i Barsebäck, der blev vundet af italienske Renato Paratore.
Paratore var to slag bedre end Olesen, som gik sidste runde i 71 slag - to slag under banens par.
Thorbjørn Olesen, der også indledte søndagen på en fjerdeplads, kunne notere fire birdies og to bogeys på sit scorekort.
Samlet set endte danskeren turneringen i ni slag under par efter de fire runder i Skåne.
Den svenske stjerne Henrik Stenson, der sidste år vandt majorturneringen The Open, havde taget turen fra sit hjem i USA i håbet om at vinde Nordea Masters for første gang i karrieren.
Ugen endte dog med et skuffende resultat for Stenson, der sluttede som en delt nummer 26 - svenskeren brugte seks slag mere end Thorbjørn Olesen.
Flere danskere stillede til start i Barsebäck uden den store succes.
Jeff Winther, Lasse Jensen og Lucas Bjerregaard sluttede alle udenfor top-50, mens Thomas Bjørn og Anders Hansen missede cuttet efter sløje runder torsdag og fredag.
Turneringen i Barsebäck har en samlet præmiesum på 1,5 millioner euro svarende til 11 millioner kroner.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde