Thorbjørn Olesen ryger en plads tilbage i Dubai
Thorbjørn Olesen holder fortsat fast i en topplacering ved European Tour-turneringen Dubai Desert Classic, men danskeren røg på lørdagens tredje runde en enkelt plads ned i den samlede stilling.
Her er Olesen nu nummer tre trods en solid runde i 67 slag, fem under banens par. Desværre for Olesen var skotten Stephen Gallacher flyvende med en runde i 62 slag.
Det bringer Stephen Gallacher ned på samlet 21 slag under par - fem bedre en Olesen, som inden runden delte andenpladsen med skotten.
Den anden dansker i finalerunden røg også tilbage. Andreas Hartø gik fem pladser tilbage og er nu delt nummer 10 - 10 slag efter den førende.
Olesen har som ambition at vinde to turneringer i år. Han er indtil videre noteret for én turneringssejr i karrieren. Den blev sikret sidste år ved Sicilian Open. Den triumf var med til at gøre ham til årets golfspiller i Danmark 2012.
Olesen har alt i alt fået en fin start på 2013-sæsonen. Han ligger indtil videre nummer otte på European Tours pengeliste efter blandt andet at have opnået en andenplads i Abu Dhabi Golf Championship.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde