Thorbjørn Olesens frie fald fortsætter i München
Thorbjørn Olesen ligger delt nummer 40 inden sidste runde i München. Foto: /ritzau/AP/Andrew Brownbill
/ritzau/AP/Andrew Brownbill
Thorbjørn Olesen faldt længere tilbage i München og blev overhalet af Lucas Bjerregaard og Jeff Winther.
Efter første runde lignede golfspilleren Thorbjørn Olesen én, der havde ambitioner om at kæmpe med om sejren i ved European Tour-turneringen BMW International i München.
Men Olesen, der lå nummer tre efter torsdag, er inden sidste runde nede som en delt nummer 40.
Tredje runde gik han i acceptable 71 slag svarende til ét slag under par, men det hindrede ham ikke i at dumpe 17 pladser tilbage i samlet fem slag under par.
Dermed blev han overhalet af landsmændene Lucas Bjerregaard og Jeff Winther, der begge ligger delt nummer 28 i seks slag under par samlet.
Begge leverede runder i 68 slag - fire under par - lørdag. De kunne også begge skrive en eagle i bogen på vej mod resultatet.
Turneringens sidste danske islæt Lasse Jensen og Thomas Bjørn missede cuttet fredag.
I front for turneringen er spanske Sergio García og englænderen Richard Bland i 13 slag under par.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet