Thorup om nederlag: Det er hårdt at tackle
Foto: Fotograf Niels Husted /Scanpix
Fotograf Niels Husted /Scanpix
Esbjerg led en ond skæbne, da oprykkerholdet søndag eftermiddag tabte med 1-2 hjemme til Sønderjyske.
Esbjerg kandiderede længe til sejren, men et minut inde i overtiden slog Sønderjyske kontra og sikrede sig alle tre point.
Esbjergs træner Jess Thorup var forståeligt en slagen mand efter kampen.
- Vores tilgang var, at vi skulle have sejren for at komme op på siden af Sønderjyske, og den gik vi benhårdt efter. At vi til slut mistede det hele, er hårdt at tackle lige nu, siger Thorup til Canal 9.
Esbjerg-træneren betragter ikke længere Sønderjyske som en del af bundstriden.
- De er væk nu. Vi når dem ikke på denne side af jul og måske heller ikke resten af sæsonen. Og sådan er det. Kampen er overstået, og vi kan ikke gøre mere.
- På fredag venter endnu en megavigtig kamp mod Silkeborg, og det bliver hårdt at komme på benene igen og få noget tro og mental styrke tilbage, lyder det fra Jess Thorup.
Esbjerg har 11 point efter 14 kampe og er á point med Silkeborg, der på grund af en dårligere målscore ligger under nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker