Thorup stiller op uden overraskelser mod Dortmund
Kantspilleren Mohamed Daramy starter inde i tirsdagens kamp mod Dortmund, mens backen Nicolai Boilesen er bænket. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der forventes omkring 70.000 tilskuere til FC Københavns kamp ude mod Borussia Dortmund.
FC København-træner Jess Thorup har ingen overraskelser i sin startopstilling til tirsdagens udekamp mod Borussia Dortmund i den første kamp i Champions Leagues gruppespil.
Ti af spillerne er de samme, som spillede den seneste kamp i kvalifikationen ude mod Trabzonspor.
Eneste ændring er, at hjemvendte Andreas Cornelius, som er kommet fra netop Trabzonspor, starter i front i stedet for Pep Biel, som er blevet solgt til Olympiakos.
Det betyder en kompakt FCK-midtbane med både Carlos Zeca, Lukas Lerager og Rasmus Falk.
Helt ude af truppen er blandt andre backen Peter Ankersen og angriberen Khouma Babacar. Målmanden Kamil Grabara og kantspilleren Akinkunmi Amoo er ude med skader.
Allerede to timer før kampen summede det med Dortmund-fans uden for stadion. Det forventes, at der kommer omkring 70.000 tilskuere - heriblandt 3500 FCK-fans på Signal Iduna Park.
FC Københavns startopstilling ser således ud (4-3-3):
Mathew Ryan; Kevin Diks, Denis Vavro, David Khocholava, Viktor Kristiansen; Lukas Lerager, Carlos Zeca, Rasmus Falk; Viktor Claesson, Andreas Cornelius, Mohamed Daramy.
Dortmund stiller op uden flere skadede spillere som nyindkøbet Karim Adeyemi, angriberen Donyell Malen, offensivspilleren Jamie Bynoe-Gittens og målmanden Gregor Kobel.
Desuden er Dortmund uden Sébastien Haller, Mateu Morey og Mahmoud Dahoud. Tyskerne er dermed især svækket i offensiven og har kun ti spillere med på bænken. FCK råder over de 12 tilladte på bænken.
Dortmunds opstilling ser således ud (4-2-3-1):
Alexander Meyer; Thomas Meunier, Niklas Süle, Nico Schlotterbeck, Raphaël Guerreiro; Jude Bellingham, Salih Özcan; Julian Brandt, Marco Reus, Thorgan Hazard; Anthony Modeste.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker