Thygesen havde forventet mere af Brøndby
Mikkel Thygesen havde ikke regnet med, at Brøndby-mandskabet 11 runder inde i sæsonen skulle til at kæmpe for at slippe væk fra bunden.
- Jeg havde forventet meget mere af den her spillertrup. Vi har en rigtig god kvalitet. Vi har faciliteterne, fansene og hele setuppet, siger Mikkel Thygesen.
- Tabellen lyver aldrig. Pointmæssigt er vi det dårligste hold, men spillemæssigt synes jeg bestemt ikke, at vi er. Vi har noget uforløst kvalitet i truppen.
- Nu skal vi bare have det vendt til en sejr, så tror jeg, det går stærkt, siger han.
Mikkel Thygesen sendte Brøndby tilbage på sporet i søndagens 2-3-nederlag til Randers FC, da han reducerede til 1-2 og gik forrest i jagten på at få point med hjem i Randers, hvor Brøndby med fire minutter igen af kampen var sikre på et enkelt point.
- Lige nu kan vi ikke bruge det til noget, at vi kom tilbage i kampen. Vi er utrolig skuffede, men efter en evaluering i morgen er der en del positive ting, vi kan tage med. Der kom en trodsreaktion, og det har vi måske savnet lidt, siger Mikkel Thygesen.
- Det her giver os troen på, at vi kan komme tilbage, selv når det ser allermest sort ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker